Introduktion

Mindst 75.000 danskere lider af gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt. Årsagen til disse sygdomme er kun delvist kendt. Sygdommene medfører smerter, problemer med at klare sig i hverdagen, følgesygdomme og for tidlig død, hvis de ikke behandles tidligt med effektive og sikre lægemidler.

Vi har på nuværende tidspunkt ikke haft den nødvendige viden til at skræddersy behandlingen til den enkelte. Patienten kan således opleve, at medicinen ikke virker eller giver bivirkninger. Derfor må patienterne ofte gennem flere forskellige lægemidler, før man finder den behandling, som er bedst for den enkelte. Nogle gange stilles diagnosen sent og på et tidspunkt, hvor kroniske skader allerede er opstået.

Ens arvemasse, livsstil og andre forhold i miljøet har betydning for, om man rammes af gigt, og hvilken medicin som virker. Undersøgelse af bestemte gener og såkaldte biomarkører kan hjælpe til at bestemme, hvilken undergruppe indenfor en bestemt sygdomskategori man tilhører, og i nogle tilfælde kan det forudsiges, hvilken medicin man vil få god effekt og få bivirkninger af. Det er det, der kaldes personlig medicin.

Der er derfor stort behov for forskning i gener og biomarkører – med det formål at forbedre mulighederne for hurtig diagnose og for hurtigt at finde den rigtige medicin, som passer til den enkelte person med gigt.

Personer med gigtsygdom kan give tilladelse til, at deres biologisk materiale kan bruges til forskning. Blodprøver, ledvæske eller urinprøver indsamles i Dansk ReumaBiobank, som hører under Regionernes Bio- og GenomBank. Tilhørerende kliniske oplysninger registreres i den landsdækkende reumatologiske kvalitetsdatabase, DANBIO. I DANBIO indsamles oplysninger om behandling, sygdomsaktivitet, bivirkninger og lignende rutinemæssigt, når en patient konsulterer en af landets reumatologiske afdelinger og klinikker. Du kan læse mere om DANBIO her: www.danbio.dk

Siden den første prøve til Dansk ReumaBiobank blev indsamlet i 2015, er biobanken blevet anvendt til et stigende antal lokale og nationale forskningsprojekter ved landets reumatologiske afdelinger. Prøveindsamling sker lokalt i tæt samarbejde mellem den kliniske reumatologiske afdeling og den biokemiske afdeling. Mere end 10-15 afdelinger deltager aktuelt i prøveindsamlingen. Det er blandt andet midler fra Gigtforeningen, som har gjort etableringen af biobanken mulig.